Veninde Scrapbooking
Lav et sjovt og anderledes veninde fotoalbum med dine bedste billeder eller som gave til din bedste veninde. Her finder du grafiske kort, som du kan pifte dit album op med og hvor du kan skrive små og sjove bemærkninger til billederne. En super sød og anderledes måde at forevige alle minderne på.
Da vi skulle til konfirmation hos vores meget nære venner og vores ældste datters (Karoline) bedste veninde, ville vi gerne lave noget helt specielt. Det lå Karoline meget på sinde, at lave noget meget personligt og det måtte gerne være en del af den tale hun gik og skrev på. Pigerne har kendt hinanden siden fødslen og de har igennem årene opbygget et meget tæt venskab. Et venskab fuld af gode og sjove minder.
Der er ingen af os der er særlig gode til at scrapbooke på den amerikanske måde, hvor man skal klippe og klistre perler og bånd i alle mulige farver. Det tager ganske enkelt for lang tid og kræver utrolig mange materialer. Efter lidt research fandt vi en scrapbog med D-ringe og nogle plastlommer i forskellige formater på hobbyboden.dk.
Straks gik Karoline og jeg i gang med at designe alle mulige forskellige kort, vi synes kunne være sjove at sætte i albummet sammen med billederne.
De her kort er 10x15cm og 15x15cm,
De her kort er 5x10cm, 15x15cm og 15x10cm – så der er masser af muligheder alt efter hvilke plastlommer du vælger.
Det eneste der er tilbage at gøre nu, er at få dine billeder fremkaldt og selvfølgelig lige downloade kortene her og du er klar til at scrappe.
Perfekt sommerhygge aktivitet.
Jeg synes faktisk det her var så sjovt, at jeg tror jeg vil bruge min sommerferie på at lave sommerkort til vores feriealbum. Det kunne være sjovt at lade pigerne skrive sjove citater til billederne. Også er der altså bare noget hyggeligt ved at hive et fotoalbum ned fra hylden. Jeg skal nok ligge dem op her på bloggen én gang efter sommerferien, hvis du ligesom jeg, er blevet lidt vild med at scrappe på denne her måde.
God sommerferie.