Fødselsdags picnic

 i Freebies

Pift din picnickurv op med fine blomstertags og gør det nemt for dine gæster, at holde styr på alle de lækre retter du har med.

Vi har lige fejret Farmors 70 års fødselsdag på Egeskovslot. Vores gave til Farmor var derfor, at tilberede en fest picnickurv til hele familien. Vi havde en masse lækkerier med til store og små og der blev selvfølgelig dækket flot op.

Der skal ikke ret meget til at pifte en picnic op. jeg havde blot lavet en nem og simpel borddækning. En ternet dug, som egentligt bare er noget stof jeg har købt i stof og stil, og lidt blomster – ja mere skal der faktisk ikke til.

Måske tænker du, at det er lidt upraktisk at have blomster med. Men jeg havde gemt nogle små vandflasker og spraymalet dem hvide. Dem havde jeg fyldt med vand hjemmefra og sat låget på. Så er de tætte under transporten. Da vi så kom frem blev blomsterne sat i. Jeg have lige klippet dem til hjemmefra og pakket dem ind med lidt vand i bunden.

Bestikket havde jeg pakket i hvide papirsposer sammen med en serviet. Som til de store fester hører der sig et menukort til. Og en 70 års fødselsdag er jo lidt stort. Derfor blev bestikposerne pyntet med et menukort. Den tjans fik Claus og de blev da så fine også selvom han synes, at det var mega træls, at han skulle sidde og klippe klistre kl. meget sent aften inden.

Nå men i hvert fald, så kunne gæsterne lige se, hvad der var på menuen, imens jeg fandt maden frem. Claus fik også rigtig meget ros – så jeg blev lidt tilgivet…tror jeg nok.

Nu er det bare at fylde bordet med alle dine lækre retter – og selvfølgelig lige huske at finde flagene frem,

Jeg kan desværre ikke vise dig maden – for jeg havde mere travlt med at spise og snakke:) end at få taget billeder. Men jeg viser dig alligevel her, hvordan jeg havde pakket maden ind – bare uden mad i. Så den må du tænke dig til.

Jeg synes selv, at det var mægtigt smart, at sætte madtags på alle pakker. Udover at det så rigtig fint ud – ja så var det ret praktisk for gæsterne, at de kunne se hvad der var i de mange pakker. Ok Claus var ved at få spat af mig på selve dagen og synes at det tog lidt lang tid – så han gav mig løbende ”pitstop” tider. Mest fordi han var bange for, at vi ikke nåede færgen:)

Nå men sådan her havde jeg pakket frikadellerne ind og mine små madtærter.

Til forret fik vi små rejecocktails og til dessert gammel dags æblekage. Begge dele blev pakket i engangsglas, lige til at smide ud bagefter. Så er der også lidt mindre at slæbe rundt på bagefter.

I store glas var der både at finde kartoffelsalat, bulgursalat, melonsalat og pastasalat.

Pandekager og kyllingespyd var nøje pakket enkeltvis og til sidst pakket sammen med en lille serviet og en madtag.

Alle dressinger blev pakket i engangsskåle.

Stemningen var i top og der blev hygget blandt store og små. Det gode ved picnic er, at det er uformelt og man kan gå lidt til og fra – perfekt til hvis der er børn iblandt. Det fungerede helt fantastisk for os, og Farmor var glad, hvilket var det vigtigste. En anerledes og skøn måde, at holde sin runde fødselsdag på.

Forhåbentligt er der stadig lidt sommerlige dage tilbage, så picnickurven kan blive pakket. Du finder alle madtags helt gratis lige her i shoppen, klar til at blive downloadet som en PDF fil.

Velbekomme.

Recommended Posts

Skriv en kommentar

0