Konfirmation

At holde konfirmation er stort for alle familier, specielt de unge mennesker der bliver konfirmeret. Det er deres første rigtige store fest hvor de er i centrum. Der er tænkt nøje over alle detaljer, lige fra tøjet til farven der skal lyse fest bordet op. I dette blogindlæg kan du læse om vores første konfirmation fra forberedelse til fest. Måske du kan finde lidt inspiration til din næste store fest.

Mit absolut første råd er: start i god tid. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forestillet mig, men én ting er sikkert, jeg har været bagud på point fra starten. Jeg begyndte først at overveje i november hvor vi skulle holde festen. Gudskelov var Karolines ønske at holde festen hjemme. Det var lidt heldigt for her hvor vi bor, skal man helst booke 3 år i forvejen.

Jeg havde dog styr på invitationerne. Og for at det ikke skal være løgn så sendte vi faktisk 2. Den første invitation var lavet som et postkort, hvor vi lige husker vores familie og venner på, at Karoline skal konfirmeres. Vi sendte denne invitation lige omkring nytår, så det var samtidigt en god anledning til at ønske alle en god jul og godt nytår. Som datoen nærmede sig, sendte vi den “rigtige” invitation med tid, sted og ønskeseddel.

Forberedelserne

Vi startede ret tidligt i vores forældreråd for hele 7-årgang at planlægge bl.a. blå mandag og tillykke gaver/hilsner til alle de kommende konfirmander. Det er nemlig sådan at alle konfirmander har en pose stående på dagen i kirken, hvori de kan modtage alle deres lykønskninger. Én af mine absolut største hjertesager er, at der er ingen børn der skal føle sig udenfor – og da slet ikke på denne dag. Hvor ville det være synd for det barn, hvis pose stort set var tom. Derfor besluttede vi i forældrerådet at samle ind fra alle forældre 50,- som vi kunne købe en gave for, til hver enkelt konfirmand. Gaven skulle være fra konfirmanderne imellem hinanden på 7-årgang. På denne måde “slap” vi hver i sær for at købe roser til hver enkelt konfirmand.

Tæt på mit arbejde ligger der et beskyttet værksted for fysisk/psykisk handicappede voksne. Her laver de bl.a. de skønneste glas ting. Vi spurgte dem derfor om de ikke ville hjælpe os. Resultatet blev fantastisk. En glas-pige til pigerne og en glas-dreng til drengene. Fint pakket ind i cellofan. Begge kort på billederne har jeg designet til anledningen.

Det var kun de nærmeste veninder til Karoline der fik en ekstra personlig hilsen og en rose.

Borddækning

Jeg vil egentlig ikke sige så meget til borddækningen. Jeg er gået amok som sædvanlig. Karolines eneste krav var at det skulle være lilla. Det bedste ved at være hjemme, er at man kan virkelig få lov til at gøre det personligt. Kransene i loftet er lavet af kraftigt hegnstråd. Jeg har 120 billeder fordelt på de 6 kranse. Karolines første 14 år. Det så virkelig godt ud og i øvrigt et rigtigt godt samtale emne for alle gæsterne, når de sætter sig til bords. Hvis du vil lave dem – så husk tålmodighed, tålmodighed og atter tålmodighed. Det er et pillearbejde uden lige:)

Der er altid rigtig mange børn med når hele familien og vennerne samles. Derfor lavede jeg et børnebord for de yngste gæster. Det kan være udfordrende for dem at sidde stille ved bordet,  så derfor lavede Karoline og jeg nogle gaveposer med aktiviteter, der kunne holde dem beskæftiget og som de kunne sidde og hygge sig med. Jeg siger det bare som et lille hint – poserne var et hit.

Kirken

Jeg må indrømme at jeg havde gruet lidt morgnen hvor vi alle skulle nå, at gøre os klar til kirken. Jeg havde forberedt mig selv på, at der nok kom et par teenageflip, men det havde jeg da virkelig ikke behøvet. Karoline har hele tiden været fast besluttet på, at hun skulle nok gøre sig selv klar, både sætte håret og lægge sin make-up – og det gjorde hun, uden det mindste brok. Totalt overskudagtigt nåede hun også lige at sætte hendes søskendes hår.

Vi nåede i hvert fald at blive færdige til tiden – som noget helt nyt.

Vi nåede endda lige at lave en foto shoot inden kirken:

I kirken havde vi lige præcis én bænk at klemme os ned i. Det var et stort hold konfirmander, men med de små på skødet så gik det hele alligevel. Vi skulle bare rejse os op samtidigt og ligeledes sætte os ned samtidigt. Så kunne vi sagtens være der. Og der er vist ingen tvivl om hvem der er smukkest her:)

Festen

Festen blev lige som Karoline havde ønsket det og vores gæster var helt med på, at det skulle være hendes dag. Der var sang, underholdning og sjove taler. Karolines veninde Pernille var mega sej. Hun rejste sig op og holdte en fin tale for Karoline med efterfølgende underholdning. Også sidder vi voksne med lidt svedige hænder og tænker puha – lige om lidt er det mig der skal holde tale. De unge mennesker de rejser sig bare op. Karolines takketale lagde i hvert fald også lige selskabet ned også selvom at kjole blev skiftet ud med lidt mere fodboldvenligt tøj. Sådan min skat…

Karoline er en sportspige. Det der med at sidde pænt for bordenden og se yndig ud hele dagen, er bare ikke lige hende. Hun valgte derfor at udfordre sine gæster i diverse sportsaktiviteter. Jeg havde forinden været nødt til at lave en større investering. På HomeX bestilte jeg derfor en palle med “legetøj” – der blev indkøbt: fodboldmål, basketball, mini bordtennis, mini air hockey, bobspil og shuffelboard. Efter denne her konfirmation tror jeg faktisk at jeg kan åbne min helt egen SFO. Der blev i hvert fald gået til den.

Sådan en dag er bare for hurtigt overstået. Derfor har jeg købt en scrapbog til Karoline så alle minder, oplevelser og billeder kan blive gemt. Jeg havde lavet nogle små kort, så alle gæster kunne skrive en hilsen til Karoline. Jeg tænker at min svigerindes sangskjuler kan bruges til alle tillykke kortene.

Nu er der bare tilbage at sende takkekort af sted til alle gæster og dem som har sendt Karoline en lykønskning. Vi siger et kæmpe stort tak til alle dem som har været med til at give Karoline en fantastisk dag – Nu venter Paris i juni. En far, mor, datter tur – uden søskende. Det er da lidt vildt.